Nyhedsmail fra Morten Flæng

28. oktober 2020

Elitens Vrede.

 
Det er lykkedes for Mette Frederiksens regering at levere på valgkamp løftet, som populært er blevet kaldt “Arne-pensionen. Den nye pensionsordning gør det muligt for mange nedslidte, at trække sig tilbage med værdigheden i behold. Det er en god ordning som jeg er stolt over, og som en langtovervejende del af befolkningen støtter op om. Værdigt og retfærdigt.
 
Egentlig burde vi kunne stå sammen om sådan en reform i dette land. Sådan er det desværre ikke, det vil jeg her kommer med nogle nedslag på.
 
Det er ikke et politisk forslag der er dyrket i nogle af de borgerliges partiers baghave. Det er dybt uansvarligt tordner de, - den socialdemokratiske pensionsplan er død, ja den tidligere statsminister kaldte det, - et stort bluffnummer. Heldigvis viste det sig at de ikke kunne begrave den i Christiansborg- snik- snak. Selvfølgelig ærligt for dem, de prioritere jo hellere skattelettelser, og ser velfærdsydelser som noget en vis herre har skabt
 
Dansk Arbejdsgiver forening mente jo nærmest, at verden ville gå under hvis det blev til noget, - at der slåes et kæmpe hul i statskassen og, - at vi ikke længere vil kunne skaffe en eneste faglært medarbejder.
 
Når jeg hører på Dansk Arbejdsgiverforening og folk fra forskellige tænketanke så er deres svar altid, - at det er for dyrt at lave løsninger for tidligere pension så folk der er slidt ned efter et langt arbejdsliv kan få en ordentlig alderdom.
 
De gør det til en matematikøvelse, hvor nedslidte i deres øjne bliver et regnestykke der ikke går op. Det er sørgelig.
Måske skulle vi sammen forbedre arbejdsmiljøet og lave en arbejdsmiljø indsats, så folk faktisk ikke får behov for tidlig tilbagetrækning. Folk vil jo gerne arbejde.
 
De toneangivne medier har virkelig været meget på i den her debat, og altid med en meget kritisk vinkel, som ikke har meget tilovers for almindelige lønmodtagere. De har talt forbi mange menneskers hverdagserfaringer. På en måde har de overset den bekymring over arbejdslivet som findes i store dele af befolkningen. 
 
Altid har medierne forsøgt at finde håret i suppen, og de som forslaget var tiltænkt, er ikke blevet dækket i mediebilledet på en ordentlig måde. Det er helt skæv, og noget vi bør være mere opmærksom på fremadrettet. Vi er jo også med til at betale medie støtte til den danske medie verden.
 
Og så bankerne, - ja det er jo nærmest et røverisk overfald, at de skal være med til at betale lidt så folk der er nedslidte kan få en lille pension. Sjældent har vi lagt øre til en sådan symfoni af bankdirektører, cheføkonomer, erhvervs-lobbyister. Alle med det til fælles, at de har deres på det tørre.
 
Så sidder jeg her med tankerne om finanskrisen, som bankerne var en stor del af, - om de gyldne håndtryk til direktørerne, hvidvask, og lønninger til ledelsen på flere millioner kroner om året, plus det løse. Så er der ingen kvaler- bankerne betaler.
 
Og man tror jo det er løgn når bankerne uden at blinke, - meddeler at “kunderne kommer til at betale” for en ordning om tidlig pension til de nedslidte. Som om vi ikke allerede har betalt forud i adskillige år via enorme bank og hjælpepakker til nogle dårlige administrerede pengeinstitutter.
 
Den tidligere regering havde råd til milliarder i skattelettelser, nu vil man ikke engang være med til at give en værdig seniortilværelse. Det er et fattigt samfund der ikke har råd til det. Pengene er der jo, vi skal fordele dem ordentligt.
 
Venlig hilsen
Morten Flæng
Socialdemokratiet
Medlem af Region MIdtjylland.